fredag den 22. august 2008

Fra DC til Montreal til Buffalo

Hej Alle

- Skriver fra et meget lækkert Hostel i Buffalo og er enormt træt efter en begivenhedsrig fredag.

Efter DC. valgte vi at drage til Canada. Amin har noget familie i Montreal som han ikke havde set i mange år, og Amins far og mor holdt tilfældigvis ferie i Montreal samtidigt. Så det var ikke så svært at beslutte hvor vores næste stop på turen skulle være. Vi kørte derfor de cirka 1.000 km fra Washington til Montreal for at overraske familien. Vejen derop var utrolig smuk, og det gik rimeligt problemfrit, vi kørte igennem en række bjergpas og smukke naturområder og man må sgu sige at USA virkelig har meget at byde på! Det eneste stop undervejs var i forbindelse med at vi blev stoppet af en ”State Patrol Officer” der lige ville tjekke at vi havde sele på. Skræmmende oplevelse at blive kaldt ind til side. Det sidste vi har lyst til på denne tur er at komme i kontakt med det amerikanske retssystem, vi har rigeligt at se til med deres grænsemyndigheder. Men heldigvis var politimanden en flink mand, der også var villige til at posere for et lille billede.

I Montreal blev hjerteligt modtaget af hele familien. Amin må hellere selv forklare hvordan hele familiesammensætningen er, men sikkert er det dog at det er utrolige varme og åbne mennesker vi havde fornøjelsen af at være sammen med i en dags tid (Vi besøgte min mors barndomsveninde. I Iran kalder man mange mennesker familie og dette er også tilfældet her – Amin). Meget gæstfri og altid smilende. Aldrig har jeg dog været udsat for så mange sprog på et sted. Befolkningen i Montreal taler både fransk og engelsk. Derudover var jo i et hjem hvor der bliver talt farsi mens jeg kommunikerede med Amin og hans forældre på dansk.

Efter vi ankom om aftenen fik jeg lov til at blive spået af Afrooz (Amins mors barndomsveninde). Det er en familietradition at spå i kaffegrus og kaffekopper. Det var enormt spændende og hun var saft-susme god. Det er lidt vildt at hun kan sige nogle personlige ting som man er 100% sikker på at hun ikke ved! Lidt overvældende så jeg vil holde mig til at gengive mine fremtidsudsigter i korte træk. Tre smukke børn, et bryllup ved vandet og en helvedes masse penge. Jo tak jeg krydser fingre!

Familien var søde nok til at tage os rundt i byen, og vi nåede således at se Downtown Montreal, den Olympiske by og en meget smuk og kendt kirke, kan ikke lige huske hvad den hed. Derudover stod den på hygge med familien og fantastisk lækker iransk mad.

Vi tog fra Montreal i går formiddags og valgte at køre mod Buffalo. Det var dog ikke uden besvær at vi krydsede grænsen igen. Det blev ikke til et fem-timers mareridt som i JFK, men stadigvæk skulle Amin igennem tjek, og vi fandt ud af at han er en del af et særligt program for folk med ”mistænkelige navne der kan knyttes til mistænkelige mellemøstelige sammensværgelser”. En Fucking Joke! Det hele er med til at gøre os rimelig sure, især Amin selvfølgelig der skal stå model for dette cirkus. Jeg sidder jo bare på sidelinien. Heldigvis er det systemet er der er det mest fucked og ikke så meget de ansatte i grænseovergangen. Denne gang var de således enige i at situationen var forrykt og den gode toldmand gav også Amin informationer om hvordan han evt. kan komme ud af programmet. Så det må undersøges!

I dag har som sagt været en begivenhedsrig dag. Vi startede med at køre ud til Niagara Falls. Hold da op et syn, det er virkelig smukt og storslået! Vi var kloge nok til at tage på båden ”Maid Of The Mist” Der sejler lige ned for foden af vandfaldene. Virkelig en utrolig oplevelse at være så tæt på noget så stærkt og naturskabt. Vi morede os i hvert fald. Derefter dragede vi ud til Buffalos forstæder hvor staten New Yorks eneste offentlige skydebaner ligger. Amin havde sagt at vi skulle ud og skyde nu hvor vi var i USA. Her fik vi prøvet at skyde med en AK-47 (7,62 mm). Det er verdens mest produceret maskingevær/riffel og gav noget af et brag! Derudover skød vi med en Glock 17 (9 mm). Det er den klassiske politipistol man ser i amerikanske film.
Jeg synes sgu det var lidt skræmmende at have så meget magt i hænderne. Ikke noget der gav mig et super kick. Men det var sgu sjovt at prøve!! Amin genoplevede de gode militærminder da han fangede duften af krudt fra patronerne…

I morgen drager vi til Pittsburgh. Og på mandag starter vi så på College. Det bliver sgu spændende!!

Nye billeder:

http://picasaweb.google.dk/lazeno/USA4

0 kommentarer: