Så ankom vi endelig...

Kære Alle...

Så skete det endelig. Vi er ankommet til Washington & Jefferson College i Pennsylvania! Til at starte med er jeg nød til at sige at alle er så venlige og virkelig står på hovedet for at gøre tingene så behageligt og problemfrit så muligt. Det kunne Roskilde Universitet godt lære noget af ;-)

Lars og jeg overnattede på Motel 6 lige ved siden af Pittsburgh International Airport i nat. Lars købte en kæmpe kuffert i går aftes, da vi begge har købt alt for meget ind til videre. Så vi brugte det meste af aftenen i går på at slappe af og pakke! I morges kørte vi så ind til lufthavnen og afleverede bilen. Vi fik spist noget morgenmad og satte os ellers bare og surfede på nettet og ventede på at de fra W&J skulle komme og hente os.
De kom ca. kl. 13.00 og vi sad og snakkede en lille halv time, da vi skulle vente på en udvekslingsstudent fra Japan! Jeg tror at Lars og jeg er nogen af de ældste studenter på W&J! Selv udvekslingsstudenterne er 18-20 år. Hehe

Nå, men vi fik smidt alle vores ting ind i minibussen og kørte ind på Campus. Det tog ca. en halv time at køre herind. Det første jeg sagde da jeg kom ind i bygningen hvor det internationale kontor er, var WOUW!!! Hold helt ferie hvor er det flot. Man kan virkelig godt mærke at det er et privat College og at det er et af de mere prestige-fyldte af slagsen...

Lars er blevet indlogeret på et mega lækkert værelse! Det er ret nyt, da det blev bygget i 2004. Han har sit eget værelse og derudover deler han stue, bad og toilet med tre andre drenge. Bygningen hedder Bica Ross og det er der de ældre studerende bor. Det er vildt lækkert og jeg er mega jaloux! Jeg ved ikke hvorfor, men jeg får bare lorten på denne tur... Jeg er blevet indlogeret der hvor de nye 17-18 årige bor. Stedet er rigtig småt, varmt (ingen A/C) og gammelt. Det får Livgardens Kasserne til at ligne Hotel Hilton! Jeg vil lige sige her, at jeg er kendt for at overdrive, men det er faktisk rigtig et ret usselt sted. Jeg har heller ikke lyst til at dele værelse med en lille drenge på 18. Det kunne være meget rart at få en på min egen alder, eller bare en der var 20-21 år. Jeg har snakket med chefen for det internationale kontor og han vil gøre hvad han kan for at få mig et andet sted hen. Jeg kan kun håbe på at det er samme standart som Lars’. Blev faktisk lidt sur og ked af det, da jeg har haft så meget bøvl på denne tur (de amerikanske myndigheder og mine papirer som der åbenbart var en tastefejl på, hvilket betød at de ved den canadiske grænse var tæt på ikke at lukke mig ind!!!..!!... arg...), også nu med mit skod værelse. Så kryds fingre for at jeg får et lækkert værelse og en/nogle søde mennesker som jeg skal bo sammen!

Men hvis man ser bort fra min lille krise, så er det RØV lækkert. Jeg ved ikke hvor jeg skal begynde. Der er det sygeste motionscenter som angiveligt skulle være det 14. bedste for alle Colleges i USA! Derudover kan man bare tage ind og svømme, spille basket eller træne når man vil. Alt er ”gratis” og man skal bare sørge for at banerne er ledige. Kvaliteten her er i top! Jeg har bare gået rundt og været forbløffet hele dagen!

MEN... Det vildeste er kantinen!!! Man har et kort hvorpå man kan få 14 eller 19 måltider om ugen, afhængigt af hvad man har købt. Når man kommer ind i kantinen er alt ad libitum og gratis, lige fra frisk juice, mælk, cola, frugt, salatbar osv. Der er faktisk alt hvad man kunne drømme om, men det bliver bedre! Der er forskellige ”båse/stande” hvor man kan gå op og bede om en frisklavet burger, pizza, pasta, dagens ret, dagens ”verdensret”, is, hotdogs... Det er helt vildt! Jeg er ked af at sige det, men Amin blive fed når han kommer hjem!!! Jeg sad bare med et kæmpe smil på, da man kan spise lidt af hvert hver eneste aften, hvilket er ret fedt, da man ikke skal have dagens ret hver dag! Jeg har det dog dårligt med at sige at jeg gerne vil bede om en burger osv. Synes det er lidt underligt at der er så meget luksus. Man kan godt mærke at det er de rige der går på uni i USA. Da vi sad og spiste aftensmad kom Football holdet lige ind i kantinen.
Drengene er jo bare kæmpe store og de er ikke engang 22 år gamle. Det var en sjov oplevelse. Lige uden for Lars’ vindue træner Cherleaderne. Man tror seriøs at det hele er en film, men det er det ikke! Det er vores liv de næste 4 måneder ☺

Nå... Jeg ved ikke lige hvad jeg skal skrive. Jeg har lokket Lars med ned i motionscentret i aften, så jeg tror jeg tager en lille løbetur på båndet og lidt styrketræning. Jeg skal jo ikke være alt for tyk...

Kys og kram
Amin